Velkommen til

bachdorf.dk

              Mailrasmussensteen@stofanet.dk

                     

NORDKAPTUREN. Juli/ August

For at gøre turen så billig som muligt, valgte vi at købe en pakkerejse. Sejlede fra Frederikshavn til Oslo, videre til Trysil i Østerdalen, hvor vi havde tre pragtfulde dage i en funklende ny hytte. Fortsatte op til Sälen i Sverige, som er et pragtfuldt område for skientusiaster. Videre til Østersund, med en total solformørkelse undervejs. Fandt først på aftenen en hytte på en Campingplads ved Hofting, godt der var myggenet på vinduerne, selvom det er sjældent at jeg bliver stukket, (jeg lugter nok ikke ret godt, set med myggeøjne). Næste morgen fortsatte vi imod Jokkmokk og videre til Polarcirklen hvorefter vi fandt en hytte i Skaulo lige før Kiruna. Nu har vi kørt i skov og atter skov i 3 dage, så det er en befrielse at komme her op til Lappland, lav vækst og åbne vidder. Men vi har da oplevet et rigt dyreliv på vejen hertil, vi har været heldige at se elg 3 gange, og nu er vi oppe ved renerne,- store talløse flokke!, det er et betagende syn! Kørte over finlandsgrænsen i Karasuando videre til Norgesgrænsen, hvor vi var så heldige at opleve et rigtigt samebryllup i samernes hovedby Kautokeino, spændende og farverigt. Besøgte derefter det samiske kulturcenter hvor sameradioen under NRK også holder til. Videre til Olderfjorden, hvor vi fandt et helt nyt vandrerhjem, dejligt med en rigtig seng og et rigtig godt badeværelse. Morgenmaden indtog vi på stedet, så var vi fri for selv at skulle lave den. I cafeteriet fik jeg mig et godt grin, - ude på herretoilettet ved urinalen var der opsat en kakkel, med en tegning af en ældre gubbe med sin tissetrold i hånden, teksten: Træd blot nærmere, den er ikke så stor som du tror! Så nordmænd har også humor. Kørte så imod Nordkap, mit kort var ikke helt opdateret, jeg troede vi skulle sejle til Honningsvåg, men der var bygget en tunnel, og det er jo også hurtigere end at sejle, men dyrt. På vejen ud til Nordkapp, trak det op med de sorteste skyer jeg har set i mands minde, og jeg må sige der kom regn. Vi holdt ved indkørselen til området og diskuterede om vi skulle ofre de 420 kroner det kostede at komme ind. Snakkede med manden i billetlugen om vejrsituationen, der var ikke gode prognoser. Vi valgte så at køre syd på igen. Kørte forbi nogle meget flotte sorte skifferbjerge, som havde et smukt glinsende syn. Kørte til Alta hvor vi fandt en gjestgivergård at overnatte på, det var et populært sted for Nordkaps turister. Så vi snakket med en masse mennesker fra det meste af Europa. Det var bare hyggeligt. Dagen efter var det Tromsø det gjaldt. Fandt en campinghytte i Skittenelv som ligger helt ned til Tromsfjorden. Herligt sted, så her bliver vi i 3 dage. Dejligt solskinsvejr og en særdeles smuk udsigt over fjorden, hvor det ene store krydstogtsskib efter det andet, passerer i roligt tempo. I Tromsø besøgte vi ishavskatedralen, meget smuk og moderne kirke med en meget speciel arkitektur, som giver nogle fantastiske oplevelser,- både ved dagslys men og så om aftenen hvor solen stod meget lavt (kl. 23.30), og organisten mestrede sin opgave! Over en meget flot bro til centrum, hvor vi var på marked, fandt noget godt musik til de rigtige penge. Nordmænd har altså humor. Jeg så en bod med t-shirts, påtrykt foran med 5 svenske flag, og med teksten: Find 5 fejl. Gik derefter op på universitetet, hvor vi var inde i planetariet, hvor vi så film om nordlys, og om livet på Svalbard. Storslået natur. Jeg var glad for at min bil stod inde i byen, for jeg var sikker på at jeg ville blive standset p.g.a. formodet spirituskørsel, jeg var rigtig godt gammeldags svimmel efter det besøg. Kørte hjem til campingpladsen via tunnelsystemet, som var godt afmærket med et hav af frakørsler, nærmest som et underjordisk gadenet. Nåh, men vi skal videre sydover. Narvik som er udskibningshavn for de svenske malmværker, her er Norge så smalt at der ikke engang er plads til en vej, så vi måtte ud og sejle, Bognes - Skarberget for at komme videre til Fauske og Saltfjellet, hvor vi atter passerede Polarcirklen, var inde på oplevelsescentret, morsomt her ude i ødemarken har Polarcirklen sit eget postnummer! Overnattede hos en privat i Mo, og så skal jeg lige huske at få fyldt benzintanken op, for nu kommer der et meget langt og øde stræk. Sidst på eftermiddagen fandt vi privat indkvartering på en meget stor og velholdt gård med aftægtshus kort før Trondhjem. Søde og rare værtsfolk som sagde at der nok vil blive lidt uro i løbet af aftenen, men det skulle være ovre ved sengetid. Joh, det var rigtigt, der blev lidt liv ved 19.30 tiden, der kom den ene bil efter den anden. Det viste sig at de var meget religiøse og skulle mødes med deres trosfæller, så uroen var skøn salmesang, der var til at holde ud at høre på. Og der var ikke høje halleluja råb. Næste dag var vi i Trondhjem og se Nidarosdommen, kæmpemæssig kirke som er Norges kroningskirke og rigt udsmykket både udenfor og inden i. Orgelet var i gang, og jeg må sige, hårene i nakken rejste sig, fik gåsehud og en lille tåre da organisten som var en sand mester spillede ” I østen stiger solen op”, derefter var vi på bispegården, som er indrettet med et museum, hvor vi bl.a så forskellige ting fra dengang vi regerede Norge, uniformer og våben. Fortsatte i retning af Dovrefjellet, der har vi været før, så vi valgte at køre vestover til Kristianssund hvor vi sejlede ud til Atlanterhavsvejen. Den ligger faktisk ude i havet, 13 øer og fjorten broer, for at komme videre til Bud. Overnattede i en hytte. Her kunne jeg godt finde på at tilbringe mit otium, med en fiskestang.

Molde, rosernes by, en tur med svævebanen for at nyde udsigten, det var meget smukt syn, der lå et let skydække nede over byen og fjorden, så det havde sin helt egen effekt med solen som hjælper, købte igen noget musik i en velassorteret pladebutik. Sejlede over fjorden og så lidt på Ålesund, hvor vi købte friske fisk på en kutter og fortsatte til Åndalsnæs, hvor vi fandt en campinghytte. Indtil nu har vi stort set, kørt på konfortable veje.- men – vi smuttede lige over og så Romsdalshorn- en meget stejl klippevæg, hvor der var et center, som fortalte at der var en dame fra Randers, som havde besteget det utallige gange, - hun holdt sin 70 års fødselsdag på toppen. Romsdalshorn er i øvrigt berømt for de mange uheld, som faldskærmsspringere og paraglidere, har været udsat for.

Så begynder opstigningen af Norges mest berømte serpentinervej: ”Trollstigen”, godt man kun har Citroenen at holde styr på. Vi så mange med hænger som havde tabt pusten. Kørte videre til det man kalder ”Norge i en Nøddeskal”, det er området omkring Sognefjorden, over nattede privat ved nogen vi havde boet ved tidligere. Da vi ankom var der ingen hjemme, men der var en seddel på døren, hvor de bød os velkommen, vi skulle bare gå ned på gæsteværelset og lade som om vi var hjemme, måtte gerne spise alle de moreller, som vi orkede. Søde og rare mennesker som vi er på julekort med. Næste morgen sejlede vi over fjorden hvor vi så Norges ældste stavkirke, hvorefter vi kørte op på Jostedalsbræen. Betagende syn når bræen kælver, det er som et kæmpe tordenvejr. Vi fortsatte hjemturen over Vikafjellet til Voss. Her var inde og hilse på nogle dk. ere  vi kender. Det var hyggeligt at høre danske stemmer. Fortsatte efter et par timers tid imod Hardangerfjorden tog færgen over for at komme op på en isbræ som hedder Folgefonnen, ved bomstationen var der et skilt 8 km. til toppen, fint nok. Det viste sig at vejen der op var i 1 spor og ingen autoværn, 8 km i første gear er langt, men sliddet værd. Der var sommer skiskole på toppen og vi mødte en del danskere som var oppe og øve sig til vintersæsonen. 8km. ned igen i 1. gear, jeg syntes det lugtede forfærdeligt af bremsebelægning, men vi kom helskindet ned og kørte videre til Odda og Låtefossen, flot vandfald, som springer ned på kørebanen, videre af en meget smuk vej med snesevis af tunneller til Sand, hvor vi overnattede privat. Næste dag kørte vi til Haugesund og over på Karmøy. Her var vi inde og se kirken i Avaldsnes med en obelisk op ad kirken som kaldes jomfru Marias synål. Det siges at hvis den kommer til at hælde så meget at den kommer til at røre kirkemuren, er et varsel om jordens undergang, - så der er nogle præster, som har været oppe og kappe spidsen af obelisken, når det så for farefuldt ud. Avaldsnes er for øvrigt Norges vugge. Kørte videre til Skudenæshavn, hvor vi skulle besøge familie og venner, så noget godt at spise og nogle gode senge at sove i. Blev der et par dage. Tog færgen til Mekjavik, der var godt nok bølger den dag. Cafeteriet på færgen var lukket. Jeg hørte en som spurgte hvor høje bølgerne var: fra 10 – 14 meter!- hvorefter han udbrød: ” Det er lige som i gamle dage, der tog den vand ind gennem skorstenen”, nå nu var der kun 15 km. til Stavanger, hvor der også skulle aflægges familiebesøg, med god servering og seng. Næste dag sejlede vi til Tau og fortsatte ned til Lysefjordcenteret, her har de bygget en ny bro, så er vi fri for at skal benytte to færger for at komme over.  Sejlede ind  til Lysebottn forbi Predikestolen, Norge højeste lodrette klippevæg, ca 1 km over havet, og forbi Kjeragstenen som er kilet fast imellem to klipper. Populært sted for faldskærmsudspringere og paraglidere. Velankommet fortsatte vi op ad serpentinervejen, 36 hårnålesving på 6. km., da vi kom på toppen var vi inde i et panoramahus, som var bygget ud over klippen, i luftlinie var der godt 600 m. ned til Lysebottn. Fortsatte over Suleskarsveien, som kun er åben i sommer månederne på grund af sne fra oktober til maj. Her var der kæmpeflokke af får med bjælder på. Så der var et kønt spektakkel. Kom til et sted hvor der stod en hest midt på vejen, vi ville køre udenom, men den zigzaggede bare foran os. Jeg gik ud for at jage den bort, men den ville sku ikke flytte sig. Men så fik jeg en ide, det kunne jo være at den kunne lokkes med noget spiseligt. Gav den et æble, og minsanten så var der fri bane. Jeg fik senere at vide at sådan har den gjort de sidste 6 -7 år, det var vel en form for bompenge, den bar godt nok også præg af at have fået alverdens godter. Da vi kom til Sætesdalen, tog vi en overnatning privat som vi også tidligere har besøgt. Nu gjaldt det så bare det sidste stræk via  Evje, som har et  meget flot stencenter med et utal af rariteter fra hele verdenen, til Kristianssand, hvor vi også skulle besøge venner. Og her kom så mit første problem med bilen på hele turen, generatoren stod af. Nåh, nu er vi heldigvis så tæt på DK, at det ikke er det store problem, vi fik batteriet ladet op, så vi kunne komme hjem, med Colorline til Hirtshals.

Fakta: Borte i 27 døgn, kørt 7400 km. Pris alt inklusive.: knapt 11.000 kr.